;
Teamsamarbejde - intro

Kursusforløb:

Teamsamarbejde

Kursusforløb:

Teamsamarbejde

Modul 1

Velkommen til dette kursus om teamsamarbejde. 

Vores ambition med kurset er at give inspiration og konkrete værktøjer til, hvordan I styrker det professionelle samarbejde i jeres team. Vores anbefaling er, at I starter med at tage afsæt i arbejdet i jeres klasse- eller årgangsteam, men kurset er også relevant eksempelvis eksempelvis fagteams eller PLC. 

Kurset er bygget op i tre dele:

  • Fundamentet for teamsamarbejdet
  • Teamets hverdag
  • Refleksion, fordybelse og udvikling

Hver del er tilrettelagt, så I sammen kan arbejde med de forskellige aktiviteter på jeres teammøder - i jeres eget tempo og rækkefølge. Der er også forslag til supplerende aktiviteter, hvis I vil arbejde yderligere med hvert af de tre stadier.

I kan også få mere inspiration i ekstramaterialet, hvor I bl.a. kan finde podcast, artikler og anbefalinger til videre læsning.

Som indledning til forløbet skal I se denne korte introduktionsvideo og efterfølgende reflektere over nedenstående spørgsmål.

Indledende refleksionsspørgsmål:

  • Hvad kendetegner et godt team for dig?
  • Hvor befinder jeres team sig lige nu i forhold til “teamets tre stadier”?
  • Hvilke gode erfaringer vil du gerne videreføre fra tidligere teams? Og hvad kræver det?
  • Hvilke mindre gode erfaringer vil du gerne undgå i fremtiden? Og hvad kræver det?