Modul 1
Velkommen til dette kursus om co-teaching. Kurset har vi lavet i samarbejde med lektor, Andy Højholdt, som har beskæftiget sig med co-teaching både teoretisk, forskningsmæssigt og praktisk i mange år. Undervejs i forløbet deler han ud af sin viden, erfaringer og anbefalinger, som du og dine kollegaer kan bruge i jeres praksis.
Vores ambition med kurset er at give dig og dine kollegaer:
- Et fælles sprog og viden om co-teaching
- Konkrete forslag til at komme i gang med arbejdet
- En opmærksomhed på de udfordringer, der kan ligge gemt i arbejdet
- Værktøjer til at holde fokus og løbende evaluere jeres arbejde undervejs
Kursets opbygning
Forløbet er bygget op om tre moduler:
- En indføring i tankerne bag co-teaching og et indblik i seks konkrete strukturer.
- Anbefalinger og værktøjer til at komme i gang med co-teaching på den bedst mulige måde
- En ramme til at evaluere jeres oplevelser og erfaringer
Der er selvfølgelig også ekstramateriale til dig, der vil vide mere..
Rigtig god arbejdslyst.