;
Work with purpose and goals

Kategori 2. Arbejde med formål og mål

”Det er karakteristisk for mennesker at handle ud fra en forestilling om noget, man vil opnå, eller noget, man vil gøre. Mål er betegnelsen for noget, vi vil opnå eller gøre, og mål sætter dermed retning på vores handlinger. [1] 

Formål og mål er ikke noget nyt!

Denne kategori belyser først formålet med undervisningen og dernæst målet.
Lærere har altid haft et formål med deres undervisning. Det er der ikke noget nyt i. De har også altid haft nogle mål med at undervise i et givent fag eller emne. Det er vigtigt at understrege, at vi hverken kan eller skal sætte mål for alt i undervisningen. Det giver ingen mening.

Vores elever kommer uundgåeligt til at lære mange ting hver eneste dag, som ikke indgår i formålet eller som læreren ikke havde sat mål for. At styrke bevidstheden om undervisningens formål og mål giver dog mulighed for at underbygge undervisningen på et dybere plan. Det kan gøre undervisningen endnu mere levende og meningsfuld for eleverne. 


Forskellen på formål og mål

Formål forholder sig til det overordnede spørgsmål om “hvorfor skal eleverne lære dette?”

Målene og delmålene forholder sig til det mere specifikke spørgsmål: “Hvad skal eleverne lære?” 

De fleste lærere har stået i situationer, hvor nogle af eleverne slet ikke kunne forstå, hvorfor de skulle lære om ligninger, tysk grammatik eller det periodiske system. Det er ofte nærliggende at svare: Det skal man bare kunne! Formål og mål kan være en mulig vej til at tydeliggøre for eleverne, hvorfor de skal lære det, og hvad de konkret kommer til at lære. 

Her er en kort introduktion til de tre metoder, du får i denne kategori?

Den første metode handler om det overordnede formål. Det er dine overvejelser som lærer – ud fra Folkeskoleloven formålsparagraf stk. 2:

”Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.”

Lærer Mette Frederiksen foreslår, at læreren ser på sin undervisning gennem fire spørgsmål. Dem præsenterer vi under praksisværktøjer og skabeloner.


Metode 2 - Hvorfor skal vi lære det?


Den anden metode handler om dit og elevernes formål. Hvorfor skal de lære det? Metoden kan bruges på to måder. Først stiller du dig selv spørgsmålene i planlægningsfasen, så du har nogle gode svar klar, når du skal præsentere et emne. Dernæst kan du bruge spørgsmålene i starten af undervisningen i et givent emne.

Du finder spørgsmålene under praksisværktøjer og skabeloner.

Metode 3 – Hvad skal vi konkret lære?


Den tredje metode er beskrivelser af mål for undervisningen. Dem deler vi op i sociale, faglige og personlige mål. Vi deler dem også op i overordnede mål og delmål.

Nogle elever bliver motiveret til at gøre en større indsats, når de beskrevne mål tydeliggør retningen på de aktiviteter, som de laver. Målene kan virke afklarende for dem, fordi du konkretiserer, at der er noget, der er vigtigere at lære end andet.

Læs mere om dette her i kategorien og under praksisværktøjer og skabeloner.


[1] Peter Brodersen, Per Fibæk Laursen, Karsten Agergaard, Niels Grønbæk Nielsen and Stig Toke Gissel, Effektiv undervisning (English title: Effective Teaching) (3.edt ), chapter. 4 (written by Karsten Agergaard and Niels Grønbæk Nielsen), p. 129, Hans Reitzels Forlag, 2015.