;
Use your body and voice

Kategori 7. Bruge din krop og stemme bevidst 

”Man kan ikke ikke-kommunikere”

Paul Watzlawick, østrigsk kommunikationsteoretiker.

Det er ikke kun det, du siger

Vi husker nok alle sammen lærere og skolepædagoger, der havde en fantastisk evne til at kommunikere på en så overbevisende måde, at vi føler os motiverede og i sikre hænder. De virker naturlige, troværdige, selvsikre og tydelige. Ofte er det ikke noget, der bare kommer naturligt.De dygtige formidlere gør som regel brug af en række teknikker. De ved, at deres autoritet også sidder i deres krop og stemme, og de anvender konkrete værktøjer til at understrege deres budskaber.

Hvordan vi formidler vores budskaber i undervisningen har stor betydning for elevernes opfattelse af os og stoffet. Derfor ligger der ofte et stort potentiale i at arbejde med at bruge gestik, mimik, tonefald og intonation endnu mere bevidst.


Din egen følelsesmæssige tilstand sladrer

Alle, der beskæftiger sig med undervisning ved, at det er vigtigt at komme godt fra start. Starten slår tonen an for, hvad der skal ske, og den bidrager til at fastholde elevernes eI arbejdet som lærer og skolepædagog kan man ubevidst signalere forskellige ting, der er uhensigtsmæssigt for formidlingen. Når man sender uhensigtsmæssige signaler skyldes det ofte, at kroppen afslører, hvordan man egentlig har det i situationen.

Den følelsesmæssige tilstand påvirkes, når man har travlt, er sulten eller hvis kopimaskinen er i stykker – igen. Nyere forskning viser dog, at det ikke kun er din egen følelsesmæssige, der påvirker vores kropssprog, men at det også fungerer omvendt. Nemlig at vi ved at anvende et positivt og roligt kropssprog kan påvirke vores følelsesmæssige tilstand til det bedre. 


Følelsernes magt

Der er lavet spændende undersøgelser af samspillet mellem vores indre følelser og vores kommunikation. Der er også blevet sat spørgsmålstegn ved, om følelsernes udtryk er bestemt af kulturen og miljøet, eller om de forskellige følelsers udtryk er noget medfødt.

Naturforskeren Charles Darwin skrev i sin anerkendte bog The Expression of the Emotions in Man and Animals fra 1872, at menneskers ansigter udtrykker den samme følelse på den samme måde, uanset hvilken del af verden de hører til. Den amerikanske psykolog Poul Ekman arbejdede videre med tesen i 1960’erne. Han forskede i menneskets ansigtsudtryk og konkluderede ligeledes, at de syv grundfølelsers udtryk i ansigtet- vrede, foragt, afsky, frygt, glæde, tristhed, overraskelse - ikke er kulturelt betinget, men er universelle og medfødte.[1]
Følelsernes udtryk er altså en medfødt kode, der betyder, at man reagerer på de følelser, man opfanger i hinandens kommunikation. Man smitter hinanden - også rent følelsesmæssigt. Rent kognitivt forholder eleverne sig til det, der bliver sagt, men ubevidst og neuralt opfanger de også alle de andre signaler, man udsender. Hjernen afkoder lynhurtigt kropssprog og mimik, fordi reptilhjernen (hjernestammen) instinktivt vurderer, om vi kan være trygge ved omgivelserne.

Kort sagt, så bliver man lynhurtigt afsløret, hvis den nonverbale kommunikation ikke hænger sammen med det, man siger. Eleverne gennemskuer, når man kommer til at grine kunstigt, når øjnene flakker, når man er usikker eller i det hele taget ikke kan skjule sin mentale tilstand.

Bliv bevidst om din status

En lærer og en skolepædagog har brug for at kunne skrue op og ned for sin autoritet alt efter situationen. Meget af din status aflæses i den nonverbale kommunikation. Man har naturligt en højere status end eleverne, og det er vigtigt at være bevidst om, hvornår og hvordan man signalerer henholdsvis høj og lav status. 


Læs mere om dette i vores tips til praksis. 


[1] Hilbert Meyer, Hvad er god undervisning, Gyldendal, 2005.