”Fælles for de lærere, vi har fulgt i denne undersøgelse, er, at de netop både har fokus på at skabe en tydelig og klar struktur omkring undervisningen og samtidig er optaget af at skabe variation.” [1]

Valg af undervisningsmetode betyder meget for kvaliteten af undervisningen og kan være afgørende for elevernes motivation og læring. I arbejdet som lærer kan man nemt forelske sig i en ny metode. Så opdager man metodens svage sider og bliver klogere.

For en ting står helt klart: Der findes ikke en specifik undervisningsmetode, der er bedre end andre i alle sammenhænge. Det er variation og det situationsbestemte valg af metode, som gør forskellen.
 

Skifter man mellem lærerstyrede og elevstyrede aktiviteter, får man både plads til at være den formidlende ekspert, og man får skabt plads til elevernes egen involvering og fordybelse.
Denne holdning bakker Sven Erik Nordenbo op i undersøgelsen Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole.

Der er tilgange til undervisning, som er bedre end andre. Der er nogle metoder, som forskningen peger på, at man med fordel kan bruge som lærer. Sammen med sin forskergruppe fandt Nordenbo frem til en række konklusioner vedrørende undervisningstilgange:

Der findes mange tilgange til at variere sin undervisning. Det kan handle om måden man organiserer læreprocesserne på, valg af kommunikationsformer, hvordan man tilgodeser elevernes forskellige præferencer for at lære, hvordan man bringer sig selv i spil og meget mere. I det følgende nævnes fire tilgange, som hver især kan være kilde til inspiration.

En af udfordringerne ved at lave elevcentreret gruppearbejde er, at eleverne har mulighed for at gemme sig i arbejdsprocessen. Det kan metoden Cooperative Learning modvirke.

Det er en tilgang, hvor eleverne arbejder i grupper efter nogle klare principper og en fastlagt systematik. De er aktiverede hele tiden, og de har præcist definerede roller.
Ingen kan undværes i processen. Det styrker forpligtelsen i elevernes (lærings-)fællesskab.

Kombinationen af traditionel undervisning og forskellige computermedierede tilgange er en oplagt vej til at skabe dynamik og øge elevernes læring.
Det digitale elementer kan både bestå af værktøjer til elevinddragelse, færdighedstræning, problemløsning, forhåndspræsentation af indhold (flipped learning) og meget, meget mere.

Det er lærerens evne til at inddrage det bedste fra begge verdener og dermed skabe den rette balance, der er afgørende.

Der et kæmpe potentiale gemt i at være to voksne med forskellige professionelle baggrunde til stede i lokalet. Det kan Co-teaching hjælpe med. Egentlig stammer begrebet fra specialpædagogikken, men har vundet stort indpas i forhold til at fremme et inkluderende læringsmiljø i “almindelige” klasser.

Her planlægger, gennemfører og evaluerer begge professionelle undervisningen sammen. Der findes konkrete forslag til struktur og rollefordeling.

I mange år var begrebet “læringsstile” et meget varmt ord i den pædagogiske verden. Og der er også meget guld at hente her, for elever har forskellige præferencer for at lære. Vi kan bl.a. skelne mellem visuelle, auditive, kinæstetiske og analytiske præferencer.

Formår du at variere din undervisning, så du inddrager de forskellige præferencer, øger du sandsynligheden for at ramme flest muligt elever.