;
Start and finish strongly

Kategori 5. Starte og slutte stærkt

Hvad er det?

Starten og slutningen på undervisningen er vigtig. Sommetider kan man komme til at nedprioritere disse til fordel for de læringsaktiviteter, som foregår i midten af undervisningen. Starten og slutningen giver kvalitet til alt det, der foregår i midten af undervisningen. 

En stærk start handler om at sætte en tydelig ramme for undervisningen, og en stærk afslutning binder en meningsfuld sløjfe på læringen. Det kan være en stor udfordring - især hvis man kun har 45 minutter til rådighed.


En stærk start

Alle, der beskæftiger sig med undervisning ved, at det er vigtigt at komme godt fra start. Starten slår tonen an for, hvad der skal ske, og den bidrager til at fastholde elevernes engagement resten af timen. Fra forskningsmæssigt hold er der bred enighed om, at måden undervisningen indledes på, gør en afgørende forskel. Det er værd at understrege vigtigheden af tre forhold:

  1. Vær tydelig i dine instruktioner. Hvad I skal arbejde med. Hvorfor I skal det. Og hvordan I skal gøre det.
  2. Få eleverne til at reflektere over, hvad der venter dem.[1] Det styrker deres “hvorfor” og hjælper dem til at forstå meningen med undervisningens indhold og mål.
  3. Vis dine høje forventninger til eleverne. Det smitter af på elevernes forventninger til dem selv i de efterfølgende aktiviteter

En stærk slutning

Hen mod timens slutning forandrer elevernes opmærksomhed sig ofte. Nøglen til en stærk afslutning på timen er at binde en sløjfe på læringsudbyttet, herunder at få eleverne til at reflektere over egen læring.

Her er tre fokuspunkter, som kan hjælpe med at skabe en stærk slutning.

  1. Lav en tydelig afrunding. Lad afrundingen på undervisningen have sit eget selvstændige punkt på programmet og lav en tydelig markering af overgangen fra læringsaktiviteten til afrundingen, hvor I samler op enten fælles eller individuelt.
  2. Få eleverne til at reflektere over deres læring. Hvad har de lært? Hvor er de i deres læreproces lige nu? Og hvad er deres næste skridt?
  3. Sørg for at løfte stemningen til sidst, så eleverne går fra undervisningen med positive følelser. Eksempelvis ved at anerkende klassen for noget, de har været gode til i løbet af timen. Det kan også være at minde dem om, hvor langt de er kommet, siden timen startede. Husk at sætte tid af til det. Det glemmer man nemt.

[1] Hilbert Meyer, Hvad er god undervisning, Gyldendal, 2005.

Denne del af Nordicschools.app kræver et abonnement

Nej tak, ikke lige nu

Tak fordi du er interesseret i vores materiale! Hold øje med indbakken, så hører du fra os hurtigst muligt

contents/February2021/M77LG3dkARykpOgIGoUr.png
contents/February2021/PpwpdTFGbXfeS24hnUI5.png
contents/March2021/NPuiKZV2HGfIJJCAKAJO.png
contents/March2021/AxjLPzfmFB0lv2FFeUEc.png
contents/March2021/v2XTurJjjRWdZfuZv0ZD.png
contents/894667609.jpg
contents/915328243.jpg
contents/February2021/1mzqoyxZyPd9nvEQhMP3.jpg