;
Sense and create moods in the classroom

Kategori 9. Fornemme og skabe stemninger i klassen

”Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen.”[1]

Sådan sagde ni ud af 10 udskolingselever i Roskilde kommune. Man spurgte næsten 2.000 elever, så der grund til at tro på de unge. I undersøgelsen skrev man bl.a. at det var vigtigt for eleverne, at opleve skolen som et sted, hvor man har venner, og hvor man lærer noget.

Når man har stået med ansvaret for en klasse i et lokale, så ved man, hvor vigtigt det er at fornemme og skabe stemninger. Man kender sikkert også nogle håndtag, man kan dreje på, for at flytte energien og stemningen det rigtige sted hen. Det er det, som denne kategori handler om.

På den ene side handler det om, hvordan du afkode din klasses og dine elevers stemninger. Hvad skal du være opmærksom på? Hvilke signaler du skal se efter? 
På den anden side handler det også om, hvordan du præger stemningen i klassen og eleverne på en god måde, så alle føler sig godt tilpas.

En lærer eller skolepædagogs sociale kompetence handler om mange ting: At være forstående, rummelig, empatisk og indlevet i elevernes følelser og tanker. Man skal kunne leve sig ind i elevernes forståelse af verden. Man skal også gøre det trygt og rart at være i klassen, og man skal også kunne skabe en koncentreret arbejdsenergi i klassen, så eleverne fordyber sig i det, de er i gang med.


Det gælder om at bruge hovedet

De seneste tredive år har man via hjernescanninger af studerende kunne måle betydningen af de sindstilstande, som læreren sætter eleverne i. I bogen Social intelligens præsenterer psykologen og forfatteren Daniel Goleman nogle af de resultater, man er kommet frem til i den neurologiske forskning: Dårlig stemning i klassemiljøet er ganske enkelt skadeligt for elevernes læring.

Goleman forklarer:

”Man må huske på, at det sociale miljø påvirker de nyskabte hjernecellers antal og skæbne. Nye celler bruger en måned til at modnes og yderligere fire til at få alle forbindelserne til andre neuroner på plads; i den periode afgør miljøet cellens endelige form og funktion. De nye celler, som skal sørge for hukommelsen i løbet af et semester, vil indkode det deres forbindelser, som er blevet indlært i løbet af perioden, og jo mere befordrende atmosfæren er for indlæring, jo bedre bliver denne indkodning.” [2]

Koncentration

Man bærer altså på et stort ansvar. Derfor er det godt, hvis man har et fingerpeg om, hvor længe eleverne kan holde koncentrationen, alt efter hvilket klassetrin de arbejder på. Det afhænger selvfølgelig af mange faktorer; tidspunkt på dagen, den generelle stemning i klassen, hvad der er sket i pausen før timen og meget, meget mere.
I Søs Rask Andresen og Nanna Paarups Hjernepauser finder man et bud på, hvor længe man har elevernes opmærksomhed. Det er beregnet af forfatterne ud fra hjerneforskning og egne erfaringer. Det er selvfølgelig tommelfingerregler. Eleverne skal af og til kunne arbejde længere end disse antal minutter, men tabellen giver et fingerpeg om, hvornår det er tid til at foretage et stemningsmæssigt skifte:


[1] Per Fibæk Laursen, Drop ambitionerne - og lav bedre undervisning, Hans Reitzels Forlag. Undersøgelse fra Børnerådet: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring., s. 1, 2013,http://www.boerneraadet.dk/media/30366/God-stemning-i-klassevaerelset.pdf

[2] Daniel Goleman, Social intelligens, side 333-334, Borgens forlag, 2006.

[3] Søs Rask Andresen og Nanna Paarup, Hjernepauser, s. 35, Dansk Psykologisk Forlag, 2015.