
Kategori 6. Motivere og skabe mening
”Det er utroligt, hvad et menneske kan, blot det føler, at der er en mening med modgangen eller lidelsen.”
Søren Kierkegaard, filosof, 1813-1855.
Drivkraften til at lære
Motivation er den drivkraft, der får mennesker til at handle, som de gør. Den spiller en vigtig rolle for elevernes skolegang. Eleverne er nemlig ikke umotiverede af natur, og mødet med læreren er afgørende for deres motivation.

Den gamle og den nye forståelse af motivation
Alle, der beskæftiger sig med undervisning ved, at det er vigtigt at komme godt fra start. SDer er sket meget med forståelsen af, hvad motivation er. Frem til 1980-erne dominerede den behavioristiske tradition. Her er motivation noget, som bliver skabt af lærerens ydre påvirkninger af eleverne, fx ros eller straf.
Gennem de seneste årtier er der sket en skelsættende udvikling i forståelsen. I dag forstås motivation som noget langt mere dynamisk. Den er afhængig af situationen, og den er tæt knyttet til elevernes selvopfattelse og deres individuelle oplevelse af undervisningen. I den optik spiller du en langt vigtigere og mere kompleks rolle, fordi du i høj grad er med til at præge elevernes forestillinger, følelser og syn på deres skolegang.
Ældre forståelse af elevers motivation
- Motivation er en fast størrelse.
- Elevers motivation styres af ydre – positive eller negative – påvirkninger.
- Nogle elever er generelt motiverede, og andre er ikke.
- Når elever ikke engagerer sig, er det et tegn på manglende motivation.
Nyere forståelse af elevers motivation
- Motivation er ikke en fast størrelse. Den er dynamisk.
- Elevers motivation er et resultat af deres samlede erfaringer, fordi de over tid former deres selvopfattelse og overbevisninger.
- Langt de fleste elever er som udgangspunkt motiverede for at lære.
- Når elever ikke engagerer sig, kan det være udtryk for, at de bl.a. ikke har de fornødne strategier til at komme videre, eller at de har en negativ selvopfattelse.
Hvad er meningen?
En væsentlig pointe som går igen i motivationsteorier er, at man ikke kan give andre motivation, men man kan arbejde bevidst med at understøtte den. Der skelnes overordnet mellem ydre og indre motivation.
Modellen nedenfor viser forskellene i de overordnede kendetegn for de to typer motivation.

Ydre Motivation
- Eleven drives af belønninger (fx karakterer eller ros) eller tvang (fx straf eller sanktioner)
- Elevens motivation er afhængig af den næste belønning
- Eleven har fokus på konkurrence og overfladelæring (anvendelsesorienteret viden og færdigheder)
Indre Motivation
- Eleven drives af nysgerrighed og interesse
- Eleven har fokus på dybdelæring (baggrundsviden, sammenhænge, perspektiver)
- Eleven er selvkørende (ikke afhængig af ydre motivation)
Ydre og indre motivation
Forskning tyder på, at elever, der er mest styret af indre motivation, klarer sig bedst i skolen. Dorte Ågård, skriver i sin bog Motivation:
”…motivationsforskere har siden slutningen af 1980’erne udført en omfattende empirisk forskning, som viser, at elever, der er indremotiverede, klarer sig bedst fagligt, trives bedst i skolen og har mindst risiko for frafald.” [1]
Ydre motivationsfaktorer kan sagtens være ganske effektive, men de kan langt fra konkurrere med den læringslyst, glæde og oprigtige nysgerrighed, som udspringer af den indre motivation. Dér hvor meningen opstår, og eleven bliver selvkørende. Sagt med andre ord; det kan være fint at tilskynde koncentration og energi ved at skabe fokus på ydre motivationsfaktorer, men målet bør være at skabe indre motivation hos den enkelte elev.
[1] Ågård, Dorte, Motivation, s. 24, Frydenlund, 2014

Introvideo: Motivere og skabe mening
Video, 5 min.

Klasseledelseskompetence - hvad er det?
Artikel

Praksis: Sådan udvikler du dynamisk tankegang
Artikel

Lydbog: Motivere og skabe mening
Podcast, 26 min.

Lydbog: Indledning til klasseledelsesskompetence
Podcast, 11 min.

Refleksionsspørgsmål: Motivere og skabe mening
Artikel