”Feedback er en af de mest kraftfulde indflydelsesfaktorer på elevernes læring og præstationer” som John Hattie og Helen Timperley skriver i artiklen “The power of feedback” (2007)

Feedback mange ting, I denne sammenhæng er feedback en reaktion på elevernes læreprocesser. Den siger noget om elevernes præstation eller forståelse, og i denne sammenhæng er den oftest styret af læreren.

Feedback skal her forstås som et didaktisk værktøj. Altså noget vi gør som undervisere for at øge elevernes læring og trivsel ved at bevidstgøre dem om deres egne læreprocesser. Men det går naturligvis ikke kun én vej. I feedbackarbejdet får vi som undervisere en masse information om elevernes refleksioner over undervisningen, som vi kan bruge til at støtte dem endnu bedre fremover.  

Hvis feedbacken skal motivere og stimulere eleverne, så er det vigtigt, at den er god og konstruktiv. På den måde sikres det, at eleverne får mulighed for at koncentrere sig om det, der giver mest mening for dem at arbejde med, der hvor de er lige nu. Det sikrer også, at de bliver mere bevidste om deres egen læring.

En god og konstruktiv feedbackkultur giver også eleverne mulighed for at skabe positive forventninger til sig selv. Disse positive forventninger er det, som John Hattie kalder for self reported grades. Og netop den faktor er, ifølge Hatties forskning, det, der har har den allerstørste positive effekt på elevers læring.

Feedback er ikke det samme som at teste børnene og give dem svarene. Tværtimod. Som Hilbert Meyer siger: 

”... et svin ikke bliver federe af at blive vejet mange gange, gælder også i skolen: Ingen elev bliver klogere af, at han i tide og utide får tjekket sit standpunkt.”

Overvejelser om feedback er derfor en vigtig del af den moderne lærerrolle.

Det er afgørende, at man skelner mellem feedback, der siger noget bagudrettet om elevernes formåen og præstationer, og vurderinger der siger noget om, hvordan elevens læreproces styrkes fremadrettet. De to forskellige former for evaluering kaldes også for summativ (fokus på produktet/præstationen) og formativ (fokus på processen) feedback.

Forskningen peger entydigt på, at vi skal skrue op for den kvalificerede, formative vurdering. Det betyder ikke, at eleverne ikke skal have karakterer, og at de aldrig må sammenligne sig med hinanden. Karakterer kan blandt andet bidrage til, at eleverne får et realistisk billede af, hvordan de honorerer krav og forventninger, som bliver stillet til dem.

Pointen er, at karakterer ikke har nogen læringsfremmende effekt i sig selv. De må suppleres af noget andet og mere, hvis eleverne skal have noget ud af det, og derfor er det vigtigt at overveje rækkefølgen. Vores anbefaling er som hovedregel at lade den formative vurdering komme før den summative - ellers risikerer man at ødelægge elevernes refleksion.